Blog august 2024 Updated oktober 2024

7 trin til udvikling af en klimahandlingsplan

At nå klimamål kræver omhyggelig planlægning. Vores 7-trins-guide hjælper dig med at skabe en klimahandlingsplan, der tager din organisation fra engagement til resultater uden at miste momentum.

Få en demo
Index

Når det gælder klimaforandringer, er det ingen hemmelighed, at menneskeheden står ved en skillevej. Videnskaben er etableret, men uret tikker. Det er næsten ti år siden, at De Forenede Nationer (FN) vedtog Paris-aftalen om at begrænse den globale gennemsnitlige temperaturstigning til 1,5 °C over det førindustrielle niveau, men vi er stadig langt fra at nå dette mål.

Problemet er, at vi har brug for handling for at nå de fastsatte mål, og medmindre planerne er dokumenterede, er det svært at forvente væsentlige ændringer. For lokalsamfund, organisationer og virksomheder er en klimahandlingsplan en grundlæggende måde at sikre, at der sker noget.

For at hjælpe dig i gang ser vi på, hvad der kendetegner en effektiv klimahandlingsplan, og gennemgår 7 vigtige trin, som du skal overveje, når du laver en for din organisation.

Hvad er klimahandling?

Før du begynder at lave din plan, er det vigtigt at tage et skridt tilbage og overveje, hvad klimaindsats betyder. Ifølge FN handler det om at "handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringerne og deres konsekvenser", men der er flere måder at gøre det på.

Når vi taler om klimaindsats, er det forventede resultat typisk en reduktion i udledningen af drivhusgasser (GHG), herunder kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O), svovldioxid (SO2), hydrofluorcarboner med mere. Da det er umuligt helt at eliminere udledningen af drivhusgasser, er målet at opnå en samlet - eller netto - reduktion.

Forskellige begreber (og beregningsmetoder) kan hjælpe med at kvantificere dette, men det er vigtigt at forstå forskellene mellem de forskellige definitioner.

Målene for klimaindsatsen kan omfatte:

opnåelse af "netto nul"

Net Zero er et af de mest udbredte begreber, når det drejer sig om klimamål. Kort sagt betyder det, at mængden af drivhusgasser, der fjernes fra atmosfæren, er lig med den mængde, der tilføres gennem menneskelige aktiviteter. Net Zero er kernen i SBTi's Corporate Net Zero Standard, som er en global ramme, der giver råd og værktøjer til at hjælpe virksomheder med at sætte og nå videnskabeligt baserede net zero-mål i overensstemmelse med en forpligtelse til at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 °C.

opnåelse af kulstofneutralitet

Kulstofneutralitet ligner Net Zero, men der er nogle forskelle. For det første omfatter Net Zero alle drivhusgasser,mens kulstofneutralitet kun vedrører kuldioxid. For det andet er kulstofneutralitet i modsætning til Net Zero ikke rettet mod en specifik temperaturreduktionsbane. Derfor omfatter beregningerne ofte handlinger som undgåelse af udledninger eller udligning af udledninger ved at investere i "kulstofdræn" som f.eks. skove. Den er også mindre streng omkring rapportering af scope 3-emissioner.

at være kulstofpositiv

Kulstofpositiv er et mindre almindeligt mål, der sigter mod at gå ud over kulstofneutralitet for at skabe yderligere positive indvirkninger på atmosfæriske niveauer. Med andre ord betyder kulstofpositiv at reducere og udligne kulstofudledninger på et højere niveau end det, der frigives. Igen tager kulstofpositiv kun højde for kuldioxid, og det har mindre strenge rapporteringsstandarder end Net Zero.

Hvad er en klimahandlingsplan?

Nu, hvor vi har gennemgået disse vigtige definitioner, kan vi diskutere, hvad en klimahandlingsplan går ud på. Ud over klimaregnskaber, der kan hjælpe med at kvantificere scope 1-, 2- og 3-emissioner, beskriver en klimahandlingsplan, hvordan organisationer vil handle for at mindske deres klimarisici og udnytte klimamuligheder.

Kort sagt er det en køreplan, der fører organisationer fra engagement til resultater. Den kan fokusere på at opnå emissionsreduktioner, men også på at styrke klimarobustheden og implementere klimatilpasningsstrategier og skitsere specifikke handlinger, som din organisation vil tage for at nå dertil.

hvad skaber en stærk klimahandlingsplan?

  • Brug videnskabeligt baseret vejledning

Det er nemt for virksomheder at grønvaske deres handlinger, men det giver desværre mere værdi til PR end til reel forandring. Derfor skal en stærk klimahandlingsplan være forankret i videnskaben. Heldigvis giver organisationer som SBTi videnskabsbaseret vejledning i, hvordan man opstiller og opnår netto-nul-klimamål, hvilket gør det lettere for organisationer at gøre det.

  • Sæt klart definerede mål

At have veldefinerede, videnskabeligt baserede mål sætter organisationer på rette spor til effektiv handling, især når der er behov for dybe nedskæringer for at reducere udledningen. SBTi rapporterer, at de fleste virksomheder skal reducere udledningen med mere end 90 % for at nå netto-nul i 2050. De argumenterer for, at den bedste løsning er at sætte kortsigtede og langsigtede mål baseret på netto-nul i stedet for kulstofneutralitet eller -positivitet.

  • Identificer, hvem der er ansvarlig

Når det drejer sig om dybtgående og hurtige forandringer, er det nødvendigt at have klimaforkæmpere ved roret. En stærk og effektiv klimahandlingsplan vil skitsere præcis, hvem der er ansvarlig for at sikre, at hver enkelt handling gennemføres. Hvis dette kan knyttes til lederens lønplan, er det endnu bedre.

  • Vær specifik omkring implementeringen

Hvert trin skal beskrives med specifikke handlinger undervejs. Det er også vigtigt at overveje dataindsamling og rapportering. Det kan blive kompliceret, men der findes softwareløsninger som AMCS Sustainability Platform, der kan hjælpe med at administrere data og detaljer i din klimahandlingsplan.

  • Inkorporer retfærdighed på alle niveauer

Når det gælder klimaforandringernes konsekvenser, er de, der står over for den største trussel, også dem, der er mindst ansvarlige for dem, eller som er sårbare over for socioøkonomiske udfordringer. En klimahandlingsplan bør udvikles ud fra et lighedsperspektiv for at identificere, hvordan risici, muligheder og forandringer vil påvirke mennesker forskelligt.

7 vigtige trin: Sådan laver du en klimahandlingsplan

Nu hvor vi har set på elementerne i en effektiv klimahandlingsplan, skal vi se nærmere på processen med at lave en.

Selvom der ikke er nogen standardvej til at skabe en klimahandlingsplan, som ofte er formet af din organisations natur eller den lovgivning, der påvirker din branche eller geografi, er der nogle generelle skridt, som alle kan tage for at udvikle en stærk plan.

1. Start med en ledelsesmæssig forpligtelse

Det første skridt i udviklingen af en klimahandlingsplan er at sikre et engagement fra den øverste ledelse. Medmindre din organisation virkelig er indstillet på forandring, vil planlægningsprocessen være en kamp op ad bakke. Find en forkæmper, og få vedkommende til at forpligte sig offentligt. Ideelt set kommer det fra den højest placerede person i organisationen og understøttes af en aflønningsstrategi eller andre ansvarlighedsmålinger.

2. Opret et planlægningsteam

Når du har sikret dig engagement, er næste skridt at få fat i de rigtige mennesker. Det kunne ligne en styregruppe og omfatte direktører, mellemledere og tekniske eksperter fra forskellige dele af organisationen. Dette team bør ideelt set støttes af programspecialister, projektledere og supportmedarbejdere, så udvalgets beslutninger bliver ført ud i livet.

3. Forstå, hvor du er , og hvor duer på vej hen

Det næste skridt vil typisk være at gennemgå jeres eksisterende politikker, driftsprocedurer og mål for at se, hvilke der allerede understøtter klimaindsatsen, og hvilke der skal justeres. Det er vigtigt at gennemgå data for at forstå jeres nuværende emissionsfodaftryk, herunder scopes 1-, 2- og 3-emissioner. Det kan også være en god idé at foretage en klimascenarieanalyse på dette stadie for at forstå dine klimarisici, muligheder og dine muligheder for at navigere i begge dele. Med denne viden kan du sætte mål, der definerer, hvor du skal hen.

4. Skab specifikke mål og delmål

Det er vigtigt, at mål og delmål er videnskabeligt baserede. Det sikrer stringens og hjælper med at undgå grønvaskning. SBTi kan være en hjælp her, da den giver omfattende information og ressourcer til at hjælpe med at sætte mål ved hjælp af en trinvis tilgang. Nogle af de dokumenter, man kan kigge på , er SBTi Criteria and Recommendations for Near-Term Targets og Net-Zero Standard Criteria. Der findes ogsåsektorspecifik vejledning for forskellige brancher. Veldefinerede mål og målinger kan være afgørende for din plan, så tag dig god tid til dette trin.

5. Find ud af, hvilke skridt der skal tages for at nå dine mål

Den næste opgave er at lave en plan, der beskriver præcist, hvordan organisationen vil opfylde de fastsatte mål. Den vil ofte omfatte kortsigtede og langsigtede mål og bør bekræfte de økonomiske ressourcer for at sikre, at aktiviteterne er opnåelige. En kommunikationsplan er også tilrådelig. Jo mere detaljeret du bliver i denne fase, samtidig med at du indbygger en vis fleksibilitet i forhold til uventede begivenheder, jo større er sandsynligheden for, at din plan bliver en succes.

6. Vælg de rigtige værktøjer til at hjælpe

At holde styr på dine klimarelaterede aktiviteter kan være et arbejde i sig selv. Det kan gøreen verden til forskelat få hjælp fra en softwareløsning til klimaindsatsen ,som AMCS Sustainability Platform. Den kan hjælpe dig med at nå dine klimamål ved hjælp af maskinlæring, der effektivt forenkler og strømliner indsamlingen af klimadata, forudsiger scenarier og visualiserer resultater, så du bedre kan styre både handlinger og resultater. I stedet for at være afhængig af en masse forskellige dokumenter og regneark samler en softwareløsning alt på ét sted.

7. Gennemfør planen

Når din plan er godkendt (og indsendt, hvis du er lovmæssigt forpligtet til det), er det tid til at begynde at implementere den. Det er her, gummiet møder vejen. I implementeringsfasen er det vigtigt at kommunikere ofte og med alle interessenter. Det er også vigtigt at følge fremskridtene ved hjælp af en klimahandlingstracker og udvikle planen undervejs. En klimahandlingsplan er et evigtgyldigt dokument snarere end en engangsplan.

Begynd at planlægge i dag

At nå Net Zero inden 2030 er et mål, der er værd at forfølge. Der er et presserende behov for tiltag, der hjælper med at begrænse vores globale gennemsnitlige temperaturstigning til 1,5 °C over det førindustrielle niveau. At skabe en robust og videnskabeligt baseret klimahandlingsplan er et grundlæggende skridt, som enhver organisation bør tage for at støtte dette kollektive mål.

Hvis du har brug for hjælp til at udvikle din klimahandlingsplan eller til at indsamle og håndtere de data, der er nødvendige for at gennemføre ændringer, kan AMCS hjælpe.

Uret tikker, og det er tid til at handle nu.

Del dette på:

Ressourcer

Webinar
Nedbringelse af stigende omkostninger: Strategier til at overvinde stigende omkostninger i flåder
Blog
Rejsen til flådesikkerhed: ud over vejen
Blog
9 måder, hvorpå private vognmænd kan øge marginer og bæredygtighed
Få vist andre ressourcer